Puuuuh, det er længe siden jeg har opdateret jer. Det føles I hvert fald som en evighed. Truth is, jeg har måske åbnet min computer 3 gange siden jeg ankom. At være på udveksling suger virkelig al energien ud af dig; at stå op kl. 5:30, have skole og sport fra 7:30 til 5:30, for derefter at spise middag og sove. Yup. Basic days. Jeg tror jeg sover kl. 20 hver dag, så træt jeg er.

Det var egentlig overstående citat, der fik mig til at lave dette indlæg. For hold nu op hvor er det rigtigt. Jeg ville sådan ønske jeg altid have kendt dette citat, for det passer jo på så mange ting. Om det er træning, skole, venner – eller i min situation; min familie. Jeg har ikke tænkt mig at lade som om det hele har været en dans på roser, for der har godt nok været nogle dage hvor jeg virkelig har ramt tornene. Kulturchokket har virkelig ramt mig hårdt. At sidde alene i en lufthavn i flere timer, for flere fly alene, for at bo i et andet land, med andre vaner, anderledes mad, anderledes skolesystem, anderledes sprog. Dét tager hårdt på en. De første dage var værst. Jeg havde ingen appetit (mig der elsker cookies, tacos, sodavand og hvad der nu ellers var i huset) – én bid gav mig lysten til at kaste op. Det var virkelig virkelig slemt. Men efter at have ligget i sengen, overstået rysteture, kvalme og mavepine, grædt ud og flere fortvivlede opkald til mor og far, gik alt meget bedre på tredje dagen. Jeg havde appetit igen, kunne nogenlunde finde rundt mellem de 600 klasselokaler og vidste hvem jeg kunne sidde med til lunch. Det hjalp. Men det er stadig hårdt og selvom jeg kan have dage hvor jeg føler alt går fremad og jeg aldrig har været gladere, er der stadig dage hvor jeg virkelig kæmper for at holde tårerne inde. Der ER klasser hvor du bare ikke kender nogen og hvor du virkelig prøver, men ikke får gensidig interesse. Der ER folk som ikke er søde. Men der ER altså også et fantastisk Cross Country team, for ikke at nævne fantastiske værtsforældre med dejlige hunde og der ER altså også fantastiske fag som Photography og der ER altså fantastiske mennesker, som elsker at høre om dit hjemland.

Men for at komme tilbage til citatet: giv ikke op på det du ønsker allermest, for det du ønsker dig lige nu.
I disse dage kan jeg virkelig godt ønske, at jeg var hjemme hos min elskede familie og mine elskede venner og det (nu) virkelig rare danske skolesystem. Men hey – der er en grund til, at jeg tog afsted, og det er fordi jeg for alt i verden ønsker mig det bedste exchangestudent år – og DEN chance har jeg nu. Jeg kan altid se min familie, når jeg er hjemme igen. Men jeg kan ikke altid bare tage på udveksling. Så selvom der er hårde dage, må jeg virkelig se positivt på denne oplevelse. Selvom det er hårdt at holde tårene inde, når ens moster og lille kusine på lidt over 1 år ringer og facetimer, og selvom der er dage hvor man vågner op og tænker “Hvorfor vågner jeg her?”, så er der flere dage der ender med “Jeg er godt nok glad for at være her”.

 photo Skaeligrmbillede2014-04-28kl223848_zps4fe54617.png