YESTERDAY'S ATTIRE

STUDY JUST A LITTLE HARDER – END UP A LOT BETTER

Skolearbejde er typisk ikke arbejde, vi selv ville sidde og fordybe os i, hvis vi ikke var pålagt det, og derfor kører vi hurtigt død i det. Jeg har dog prøvet at ændre mit sind omkring dette siden 2.G’s skolestart, da jeg godt ved, at det er nu, det skærper til, og at der ikke er tid til at sove i timen. Jeg har derfor samlet lidt tips, som jeg håber kan hjælpe jer, ligesom de har hjulpet mig igennem de mange år, jeg nu har siddet på skolebænken <3

IMG_2529

1. Plan ahead og find dine mål
Siden jeg kom hjem fra sommerferie, har jeg haft en masse målsætninger, både psykisk, fysisk og fagligt, og jeg kan klart mærke, hvordan det hjælper at få dem skrevet ned. Det giver overblik og ro, og det at sætte et “check” er ligesom at give sig selv et klap på skulderen. Så find dig en fin notesbog og skriv dine mål ned; hvilke karakterer sigter du efter? Hvor mange timer vil du bruge på lektier? Hvor meget vil du sige i timerne? Men til det mere lavpraktiske, så planlæg dine lektier og afleveringer. Hvis du fx har en hektisk uge, så find en eller to dage, hvor du kan fokusere på ugens lektier – så har du resten af ugen til at få fikset de ikke-skolerelaterede sager.

2. Tag noter til dine lektier – og i timen…!
En ting der virkelig hjælper mig er at tage noter til alle de sider, jeg skal have læst. Jeg gør dog næsten kun dette i fag, hvor jeg føler mig mindre på hjemmebane, men gerne vil forbedre mig. Det gør, at du forstår lektien bedre og dermed kan være med i timen og komme med input – winwin! Btw så bruger jeg programmet One Note, som jeg er så glad for! Det er gratis at downloade, og alt dit indhold ligger altid i skyen, så du kan tjekke dine noter fra flere devices – og så er det bare skide smart ifht at organisere sine noter – i hvert fald meget mere overskueligt end Evernote, Google Drev osv synes jeg!

IMG_2531

3. Lyt til rar musik

Nogle prioriterer slet ikke at lytte til musik, når de laver lektier, og selv skal det helst også være stille musik for mit vedkommende. Jeg lytter sommetider til klassisk musik (der er en playliste på spotify der hedder noget med “classical music for smart kids” hahaha – there you see;) ) men ellers er jeg også vild med playlisten “Mellow Beats” som ligger under “Focus”, hvis du leder i spotify-browse menuen.

4. Lektiehjælp
Som jeg skrev om HER, HER og HER, fik jeg i 1.G tysk lektiehjælp, som var helt fænomenalt. Jeg gik fra 4-10, så det var noget af et resultat. Da jeg startede i 1.G kunne jeg intet tysk huske. Vi snakker iiiiiintet. Så det var sindssygt heldigt, at My Academy i den tid kontaktede mig, – men hvis ikke, havde jeg nok indset, at det var nødvendigt alligevel.

5. TREAT YOURSELF!
I har nok allesammen set nedenstående billede florere rundt, right??

Jeg har selv ikke prøvet metoden, men det er da smart! Hvis du er virkelig langt nede i kulkælderen og slet ikke kan få åbnet historiebogen, så køb dig selv lidt snold som du kan fråde BAGEFTER. Så får du også en smule dårlig samvittighed, hvis du spiser det inden og ender nok med at læse kapitlet alligevel…

6. Studér et andet sted
IMG_2417
Nogle gange er det lidt for fristende at lave ingenting, hvis man alligevel bare ligger under dynen derhjemme, så tag et andet sted hen! Efter skole kan du smutte hen på din yndlingscafé – alene eller med veninder – og få lavet dit skolearbejde. Så kan du nyde det med en god kop kaffe og tage hjem og slappe af med god samvittighed.

7. Sæt dig forrest
Det er tit det nemmeste at sætte sig bagerst og koge, men vi ved alle, at sandsynligheden for at læreren ser dig, og for at du rent faktisk får sagt noget stiger enormt, når du sætter dig forrest. Og så er det meget mindre nervepirrende at stille spørgsmål (og smalltalke :p ), da læreren typisk er lige foran dig, og du ikke behøver række hånden op og lade hele klassen høre dit spørgsmål.

IMG_2533

8. Drik vand og spis sunde snacks
Vi ved alle, at sukker gør en ukoncentreret, så i stedet for at købe chokolade i frikvarteret, så skær nogle gulerodsstænger hjemmefra. Det giver dig meget mere energi, og hvis du samtidig har en vandflaske med, skal du nok holde dig vågen hele dagen.

Dette var alt jeg havde for denne gang! Selvfølgelig er alle forskellige, så dette er blot, hvad jeg har god erfaring med. Og selvfølgelig har vi alle off-days eller uger, hvor alt ikke kan nås, men det er altid ideelt at gøre sit bedste – og selv føler jeg mig meget mere oplagt og glad, når jeg ved, at jeg har lavet mine lektier, så godt, som jeg nu kunne. Kunne I bruge overstående? <3

xx, Alma

   

2 kommentarer

  • Aya

    Hej Alma jeg har lige fundet din blog og jeg synes den er helt vildt god <3 Kan du ikke lave en ask me så man kan lærer dig bedre at kende? Hilsen Aya 🙂 Ps læste en kommentar om at du engang lavede youtube, kunne du finde på at begynde igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alma Spies

      Hvor er du sød, det er dejligt, at du kan lide at læse med! Jeg kan godt overveje en ask me, jo! OG med youtube, så er det ikke på programmet lige nu, hehe <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YESTERDAY'S ATTIRE