COS, YOU RUIN ME

Tre uger og to brækkede knogler senere

Fredag d. 30 september var planen egentlig, at jeg bare skulle have en hjemmeaften (og det skulle jeg virkelig også bare have gjort), men da et par veninder lokkede mig med ud, endte det ikke helt sådan. Max 15 minutter efter mine veninder og jeg var ankommet, overser jeg et enkelt trin og næste sekund ligger jeg på gulvet. Derefter er det hele lidt sløret, og jeg tænker, at jeg nok bare lige skal op og stå, og så går det hele nok, men da jeg forsøger, indser jeg, at mit ben på ingen måde er i stand til det. Det føles fuldstændig forkert, og jeg får følelsen af, at benet nærmest krakelerer indvendigt. Det er der, hvor man virkelig tænker “Nej, det her er jo ikke virkeligt, det sker ikke for mig”. Der kommer folk to the rescue og bærer mig ud i et lokale, hvor jeg ligger i en fremmeds skød og får is på mit ben, mens tårerne strømmer, og hver bevægelse er forfærdelig smertefuld. Jeg får selvfølgelig kommentaren om, at “jeg nok bare har drukket lidt for meget, og at der sikkert ikke er sket noget”, men sagen var bare den, at jeg ikke havde fået mere end et par drinks, og at alkohol under ingen omstændigheder var årsagen til, at jeg vred om – de høje støvler gjorde dog ikke noget godt for faldet, hahah… 20 minutter senere ankommer en ambulance, og jeg får mig en masse smertestillende og bliver kørt til Rigshospitalet. Her bliver mit ben sat på plads, og thank god har jeg fortrængt dén smerte hahah. Efter røntgen viser det sig, at jeg har brækket begge knogler i mit skinneben… Her venter sig 3 lange dage, hvor jeg hver dag skulle faste i håb om, at der blev plads til mig på operationsbordet… Dette sker dog først mandag grundet manglende læger og akutte operationer, hvor patienten stod mellem liv og død. Men hold op hvor var det nok de værste tre dage i mit liv. Efter operationen er jeg indlagt i en uge og kan derefter endelig komme hjem! Jeg er dog på ingen måde i stand til at tage i skole, da jeg har brug for hjælp til nærmest hver bevægelse. Nu, 3 uger efter, er jeg langt om længe i stand til at gå langsom gang med krykker, samtidig med at jeg spiser masser af smertestillende.

downloads18Jeg har igennem forløbet opdaget, at folk virkelig undervurderer et brækket ben. I hvert fald når operation indgår – for med gips er situationen en helt anden. Jeg har fået indopereret et laaangt søm samt skruer, så det vil tage mig lang tid at genoptræne benet til normal tilstand og blive fri for smerter. Pt har jeg stadig ikke fuld kontrol over mit ben og kan ikke løfte det meget mere end en centimeter over jorden, så jeg er stadig ret hjælpeløs. Og med 2 ugers fravær, en masse lektier og afleveringer bagud, hvor hver bevægelse var en kamp, har det virkelig været nogle lange uger, både fysisk og psykisk. Ydermere har jeg været nødt til at sige mit job som tjener op, da jeg ikke kan løbe frem og tilbage, samt hurtigt op og ned ad trapper, før der er gået mindst 6 måneder. Det hele er en smule tungt over skuldrene lige nu, især for en aktiv pige som mig, som netop var kommet rigtig godt igang på træningsfronten, havde fundet min løbeglæde igen, og cyklede alle vegne hver evig eneste dag. Men i går kom jeg dog en lille milepæl længere, da jeg formåede at deltage i min bedste veninde, Jasmins, fødselsdag – i hvert fald i et par timer. Det betød masser af trappegang og et større socialt samvær for første gang lææænge. De sidste uger har mine dage været så forskellige – hvor nogle dage har været et smertehelvede, har andre dage været med stort overskud – så det var virkelig rart at indse at “man faktisk godt kan”. Heldigvis har både venner og familie været en kæmpe støtte gennem hele forløbet <3 downloads19

Det blev lidt af en lang smøre, men jeg gad ikke at fortælle historien “halvt” og dermed risikere misforståelser <3 nu skal jeg tilbage i skole på mandag, hvilket jeg er spændt på (og nok også lidt frygter) hvordan går. På mandag stopper jeg dermed også med at få morfin, hvilket jeg frygter endnu mere, for for pokker hvor har jeg været glad for, at smertestillende eksisterer! Men forhåbentlig går det hele lidt bedre på mandag. Mht bloggen kommer den desværre nok også lidt på pause, da jeg er nødt til at fokusere på skole og at få mit ben back to normal – men jeg glæder mig allerede til at komme tilbage <3

Jeg vil meget gerne høre, om nogen af jer har været igennem det samme og har tips?! Evt til genoptræning? For jeg kan virkelig bruge alt lige nu 🙂 ellers, så ses vi når jeg nu engang har overskud til bloggen igen <3

xx, Alma

   

26 kommentarer

  • Emma Emilie

    Hejsa Alma, lige nu sidder jeg selv med et nyopereret knæ og skal også være “handikappet” det næste lange stykke tid, med afleveringer og gym-fravær som flyder rundt i hovedet, så alle de følelser og alt det besvær du beskriver her kender jeg alt for godt i denne tid!!! Det vigtigeste er at at se lyset for enden af tunnelen, eller hvad man siger he..;))(jeg snakker igen af erfaring, fra en anden knæoperation tidligere)selvom det er super svært, og alt, selv de mindste ting virker uoverskueligt, og HUSK at takke de mennesker rundt om dig, det vil de og du værdsætte i den sidste ende!! Jeg er fastfølger af din blog og nyder dit arbejde og dine indlæg, knus og god bedring herfra <33

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alma Spies

      Ih er ked af du også skal gå igennem det, men tusinde tak for din søde kommentar. Det betyder mere end du tror!! Så dejligt at høre du nyder bloggen, det gør mig virkelig glad – også rigtig god bedring til dig søde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    God bedring til dig! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej søde Alma. Hvor har jeg ondt af dig! Jeg har selv været igennem nogenlunde det samme: flere dage med faste men uden operation, 1 uges indlæggelse, flere søm i skinnebenet, næsten 2,5 måneder i kørestol og på krykker osv. Det er forfærdeligt og undervurderet, og der er desværre ikke meget man kan køre ved det. Vil dog klart anbefale dig at komme igang med genoptræning hurtigst muligt. Jeg startede kort efter operationen til specialiseret genoptræning på sygehuset 2-3 gange om ugen, hvor jeg lærte at bøje og strække benet igen, samt andre basale ting, og jeg lærte hurtigt at bevæge mig rimelig normalt igen. Det hjalp meget, og kan anbefales! Efterfølgende kunne jeg bevæge mig normalt igen og løbe roligt – mener det var efter ca 3 måneder, hvilket var hurtigere end forventet. Valgte dog efterfølgende at begynde på et genoptræningshold hos nogle private fysioterapeuter, hvor målet var at komme tilbage til håndbolden(det var i en kamp jeg brækkede benet), i stedet for at tænke, at “det er fint, som det er”, fordi man bliver bange efter sin opleves. Her har jeg nu gået i et år(og har kunne spille håndbold længe efterhånden), og det er lige før benet jeg brækkede, er stærkere end det andet. Jeg har fået meget på det fysiske der, og det er godt for at forhindre fremtidige skader. At gå på et hold pressede mig yderligere, og det kan anbefales! Udover er det også lettere at tage sig sammen, i forhold til hvis man bare selv skal gøre det derhjemme. Men det er en lang og hård kamp, men genoptræning er vigtigt, og får processen til at gå hurtigere! (obs. havde dog skinne på, som gjorde jeg lettere kunne bøje benet, modsat dig, hvilket nok gør det svære for dig at genoptræne pt:(().
    God bedring<3! skriv hvis du har spørgsmål til noget
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alma Spies

      Årh puha, ja det lyder da nærmest som præcis det samme, vi har været ude for 🙁 det er virkelig bare ikke sjovt! Hvor er det sindssygt sejt, at du er kommet tilbage til håndbolden – og også en klar besked til mig om, at det der virker umuligt godt kan lykkedes. Tusinde tak for det. Det betyder mere end du tror! Knus! <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej for pokker da! Rigtig god bedring <3
    Knus Rikke
    http://www.rikkevinbech.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • :)

    Av, det lyder godt nok ikke sjovt. Har selv været igennem operation og genoptræning med mit knæ og det kan godt se lidt sort ud en gang i mellem, men du skal nok klare det, tro mig! Mega god bedring herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alma Spies

      Ja det kan det sgu desværre – men man må jo se fremad! Tusind tak for din søde kommentar ! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luana Victoria

    Oh shit! Der lyder ikke rart :// tænkte nok der var sket noget, siden du ikke har været aktiv i lidt tid…
    rigtig meget held og lykke! Håber du er okay, trods omstændighederne! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor uheldigt og mega træls! Jeg har været igennem noget lignende for et par år siden, hvor jeg brækkede min ankel og også fik opereret en skrue ind for at holde sammen på den. Den skrue skulle ud igen efterfølgende, så det blev til 2 operationer. Mit ben kom i en “støvle” og så havde jeg ellers nogle uger på krykker. Genoptræningen tog tid, og heller ikke da jeg endelig fik lov til at støtte på den, kunne jeg, fordi jeg i så lang tid slet ikke have brugt den. Jeg gik heldigvis kun i folkeskole dengang, så fraværet og lektierne betød ikke det store, men jeg kan lige forestille mig, hvilket helvede det må være at komme så langt bagud i gymnasiet, hvor der hele tiden er fart på. Men jeg er sikker på, at du nok skal klare den – det bliver kun bedre og bedre for hver dag der går. God bedring<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alma Spies

      Tak for din kommentar, det er helt rart at høre, at andre har været igennem nogenlunde samme sag! Tusinde tak <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silje

    God bedring, søde Alma!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esther

    Hej Alma, Jeg har “desværre” ikke brækket benet før, så jeg kan ikke give dig nogle insider tips eller noget i den stil. Men jeg ville bare sige held og lykke, og at jeg håber du kommer godt tilbage til hverdagen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Har godt nok aldrig brækket benet, men hold da op for en historie, jeg fik vitterligt ondt efter at have læst første “del” af dit indlæg!
    Jeg skar selv hånden op (på en flaske, ved et uheld vel og mærke) i starten af 2.g og fik en del sting; jeg skulle også genoptræne førligheden, og skulle have hjælp til ALT – så forstår godt, hvordan du føler, at det er de små ting, der virkelig betyder noget, for mig var det, da jeg endelig kunne strække min hånd helt ud, haha.
    Rigtig god bedring, vil glæde mig til du vender tilbage! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alma Spies

      Puha det lyder heller ikke rart – men ja det er virkelig de små ting der gør noget!! TAK <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helga

    Ej nej nej. Kan godt forstå dine frustrationer, men hvor er det dog dejligt at høre at du har det godt!! Rigtig god bedring! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Så meget god bedring og held og lykke til dig!
    Pyha, det er virkeligt en grim oplevelse! selv stod jeg på en fodboldbane for 2 år siden, og rev mit korsbånd over. Efter utallige lægebesøg, fysser og andre specialister. Så fik jeg LANGT om længe efter 1,5 år i helved med et dårligt knæ, et nyt korsbånd.Dog var der meget mere ødelagt, og jeg kommer aldrig til at løbe længere ture igen, eller spille nogen former for kontaktsport igen. Det var det mest forfærdelige, og samtid også det bedste der nogensinde er sket for mig!
    Bøvler stadig en del med det her næsten 8 måneder efter.
    Men bare rolig, før du ved af det, så er du tilbage på begge ben igen! 🙂
    held og lykke med benet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alma Spies

      Åh nej det lyder da virkelig heller ikke sjovt 🙁 det er jeg ked af at høre! Men tak for det og i lige måde <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingen kloge ord herfra, men sikke en omgang 😮 Rigtig god bedring.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

COS, YOU RUIN ME