Tre uger og to brækkede knogler senere

UPDATE: hvordan står det til?

tumblr_ns09abjudc1tlgaxfo1_500-1
Det er så fint som det er sagt nu præcis en måned siden, at jeg udgav dette indlæg, hvor jeg forklarede jer om situationen med mit dobbelt-brækkede ben. Jeg tænkte derfor at en update ville være på sin plads; det går bedre! Det går fremad, men langsomt fremad. Da jeg startede i skole igen mandagen efter sidste indlæg, kunne jeg kun klare at være i skole i ét modul, men nu kan jeg klare hele dage og deltage i alt bortset fra idræt ofc. Jeg lider stadig af ret så meget hovedpine, som jeg vil tro er min krops reaktion på det overarbejde den er på, men udover det er jeg også stoppet på alt smertestillende. Jeg er ydermere begyndt hos en fysioterapeut, som ved første besøg fortalte mig, at jeg havde et laaangt forløb foran mig, men efter to uger var hun meget overrasket over min fremgang. Så det er jo godt! Jeg har derfor nogle øvelser jeg skal lave herhjemme en time om dagen, for at genopbygge mine muskler. Lige nu ville jeg nemlig godt kunne gå, hvis det bare ikke var fordi, at mit ben ingen muskler har til at “holde sig selv oppe”. Jeg kan godt gå lidt rundt herhjemme med bare en krykke, men jeg tør ikke helt at lade være, med at medbringe dem begge til skolen hehe. Jeg er endelig også kommet med igen skolemæssigt, efter at have indhentet alle de missede afleveringer mm. Så det er også virkelig rart, at have det væk fra skuldrene. Lige nu stresser jeg bare mig selv en smule, fordi jeg havde som mål at jeg SKULLE kunne gå i december – i mean 2 måneder uden at kunne gå, det må være max… Men nu ser det lidt mindre lyst ud, da jeg siden torsdag har ligget influenza ramt, og dermed slet ikke har kunne træne mit ben. Nogengange er det altså bare lidt svært at se det lyse i alting! Men jeg kæmper. Og jeg kan godt fortælle jer, hvis I kan gå ikke? Så please sæt lige pris på det. Eller løb en tur. Lige nu. !!! Hahah hold kæft hvor jeg savner bare at kunne bevæge mig frit rundt i mit hjem. Åh hvor jeg glæder mig til at føle mig som mig selv igen. Jeg kæmper selvfølgelig stadig lidt med det psykiske aspekt, da det jo er en kæmpe forhindring socialt fx. Mit liv har jo mere eller mindre været sat på pause siden d 30 september, hvilket slet ikke passer en som mig der vil opnå alt muligt hurtigst muligt! Og så er det er fandme ikke sjovt at ligge hjemme hver dag og weekend, but oh well – jeg giver ikke op, og selvom der skal masser af genoptræning og flere op- og nedture til, så skal det hele sgu nok gå.
Anyways. Jeg vil nu forsøge at komme igang igen med bloggen, selvom det bliver lidt svært, da jeg ikke er helt i stand til at tage billeder til jer – men masser af collager skal det nok blive til 😉

Håber I stadig er derude <3 og TUSIND tak for alle de søde kommentarer I skrev til mit sidste indlæg. Det betød sindssygt meget. Jeg har netop svaret på dem hver og en, da jeg slet ikke har været på bloggen siden <3

xx, Alma

 

   

8 kommentarer

  • Cecilie

    DU DEN SEJESTE!! Jeg ved du kan klare det her og selvfølgelig er vi alle herude😉😘❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej sødeste Alma!
    Hvor er det dog bare synd for dig! Jeg har selv ligget syg, mere eller mindre siden September, og jeg er også ved at være vanvittig. Der er ikke noget som kan gøre en mere skør end at være begrænset i sin sociale udfoldelse – man føler sig så isoleret og har svært ved at holde modet og håbet oppe. <3 Jeg har også sat mig et mål om at være stærkt tilbage i starten af December! Krydser fingre for at dit ben meget snart er tip top igen og at du kan komme ud og opleve alle de skønne ting ved livet igen!
    Uanset hvad, så kæmper du i hvertfald ikke alene! <3
    Kh. Alberte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alma Spies

      Ih hvor er du sød Alberte <3
      Det gør virkelig en vanvittig, mere end man lige går og tror! Jeg håber virkelig, at du også får det bedre snart. Kæmpe knus :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Puha, orker ikke at fortælle min egen historie, men shit hvor kan jeg relatere. En skade er ikke bare en skade som mange unge tænker den – det er så meget mere, og det er en kamp uden lige. Held og lykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alma Spies

      🙁 er ked af du også har skulle gå igennem det… det er nemlig bare mega svært! tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luana

    Du skal nok klare det smukke <3 dejligt at det går fremad, har fandme savnet dine indlæg!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tre uger og to brækkede knogler senere