Forhelvede altså. Lige som jeg troede, at jeg havde haft nok uheld, brækkede knogler og genoptræning i mit liv det sidste halve år, vælger livet altså at give mig endnu en udfordring, dagen inden jeg skulle være rejst til Paris. Lørdag d. 7 april cykler jeg hjemad, og da jeg fumler lidt med at fikse mit tørklæde, overser jeg en løs brusten på vejen. Jeg vælter og går egentlig i fuldstændig chok, da det værst tænkelige for mig jo, af gode grunde, ville være hvis mit brækkede ben skulle brækkes igen (læs her, hvis du ikke ved, hvad jeg mener). Jeg går i fuldstændig panik og får heldigvis hjælp til at få fat i min taske og ringet til mine forældre, da jeg godt kan mærke, den er ret så gal… Men ikke helt så gal, som da jeg brækkede benet (tak skæbne). Vi ender på riget og efter 10 timer, får jeg en såkaldt donjoy skinne på, da lægerne mener, jeg har delvist overrevet senen mellem lår og knæ.op

Jeg bliver sendt hjem (i meget lykkelig tilstand over, at jeg ikke skal opereres igen), men bliver så indkaldt til konsultation onsdag. Her synes lægerne, at det er for risky ikke at operere mig, da jeg fortsat er ekstremt hævet om knæet… Så min verden bryder lidt sammen, men der er jo ikke noget at gøre, så jeg bliver indlagt og bliver opereret. Heldigvis en LANGT rarere oplevelse end sidst, hvor jeg fastede i 3 døgn på ekstremer af smertestillende, før jeg blev opereret. Det viser sig så efter operationen, at der ikke var noget galt med min sene, så jeg har nu endnu et kæmpe ar – uden grund!! Arghh. Det kunne jeg fandme godt have undværet. Lægerne finder derimod et lille brud helt øverst på mit skinneben, en lille revne, som skal have samme behandling – omkring 6 uger i skinne, som skal løsnes gradvist, så benet kan bøjes mere og mere, som bruddet heler. Nu har jeg dog været sengeliggende i 9 dage, da operationen har givet mig endnu flere smerter end jeg havde før, og arret skal holdes i fuldstændig ro. Skinnen gør, at jeg lige pt ikke kan bøje benet, så jeg kan ikke engang komme ind i og sidde i en bil – kun på tværs af bagsæderne… Jeg kan nærmest ikke andet end at grine af, hvor pokkers uheldigt et menneske kan være. Altså forfanden. Jeg har sgu grædt nok tårer over dette defekte ben… Men jeg håber alligevel, I vil sende lidt tanker og god vind imod mig og mit ben! Der er stadig risiko for, at det ikke gror sammen af sig selv, så endnu en operation er ikke udelukket… Men det vil jeg godt nok gøre alt for at undgå.

Processed with VSCO with b1 preset

Så min Paris tur i påsken og mit gymnasies galla i morgen bliver det ikke til i år. Det synes jeg helt ærligt, jeg havde fortjent efter at have brugt næsten hele 2.g ind til videre på at være begrænset i forhold til alting! Jeg nåede lige akkurat at være i stand til at cykle, tage i byen osv i et par uger max efter al min genoptræning, inden dette skete haha. Så ja… Det har sgu ikke været mit år. Jeg satser godt nok på, at mit 3.g år bliver mere succesfuldt!

Det hele er lidt tungt pt, så I forstår forhåbentlig også, at bloggen nok vil blive påvirket. Håber og satser på, at I har haft en langt bedre påske end mig haha <3

Kys