sunday dreaming of… summer!

ikke-navngivet-1

Sort badedragt her, Mario Badescu produkter her, tørklæde her, strandtaske her, rød badedragt her, sandaler her, øreringe her, strå-clutch her.

Som I måske har kunne fornemme, står sommer og lunere dage virkelig højt på ønskelisten pt! Jeg har shoppet lidt for mange sommeritems hjem, til at jeg kan vente meget længere, men på den anden side er det måske også okay for nu, siden jeg først slipper den forbandede ben-skinne om halvanden uge. Countdown!!! Til sommer skal jeg til øen Patmos i Grækenland, hvor jeg også var for et par år siden, så det glæder jeg mig enormt meget til. Det bliver virkelig skønt med afslapning efter eksamensræs og generelt hele dette år med konstante benskader. Hvad skal I bruge sommeren på? <3

xx, Alma

første gang med hårfarvning: se resultaterne!

img_0599img_0702-3img_0721-4ikke-navngivet-1img_0744

Sponsoreret behandling

Inden jeg var uheldig med mit ben, var jeg forbi skønne L’Oréal Professionnels hovedkontor, og få mit hår farvet. Jeg har altid haft en masse lyse striber i mit hår, men med alderen og nok også vinteren, er mit hår blevet mørkere og mørkere, så jeg skulle have lavet en balayage for at få det lysnet lidt! Det er første gang i mit liv, at jeg farver mit hår, så jeg var virkelig nervøs haha, men jeg følte mig i så gode hænder. Og resultatet er blevet så fint og naturligt! Når jeg kigger mig i spejlet, får jeg slet ikke fornemmelsen af farvet hår, men derimod bare naturligt, solkysset hår. Jeg har allerede overvejet at få lavet det endnu lysere, men jeg tænker måske solen alligevel hjælper mig lidt på vej de kommende måneder, hehe.

Jeg blev farvet med L’Oréal Professionnels “Smartbond”, som er en farvning der beskytter håret under blegning og giver det en plejende behandling. Jeg frygtede nemlig også lidt at farvningen ville slide på mit ellers tykke og sunde hår, men det har det heldigvis ikke! Jeg bruger også en smartbond balsam én gang om ugen, som er et af de 3 smartbond steps, som sørger for at mit hår holder sig blødt og lækkert. Derudover blev mine længder behandet med en olie der solkysser og blødgører farven, så det har været i gode hænder!

Hvis I kunne tænke jer at få en lignende behandling, kan I finde alle L’Oréal Professionnels saloner her. Derudover vil jeg lige tippe jer om en helt fantastisk balsam!! Det er den såkaldte Re-Create Balsam, som simpelthen efterladet håret så blødt og nemt at rede igennem. Sidstnævnte har hele mit liv været en udfordring, så jeg sværger til den her haha!

Hvad synes I om det “nye” hår? Og kan I egentlig overhovedet se forskel? :p Jeg har nemlig en tendens til at skrue op for de mørke farver på mine billeder, så mit hår kan tit godt synes lysere på billeder, end det egentlig er i virkeligheden… Men før/efter billederne viser meget godt, hvor mørkt mit hår egentlig var blevet!

xx, Alma

og prisen for verdens mest uheldige menneske går til…

Forhelvede altså. Lige som jeg troede, at jeg havde haft nok uheld, brækkede knogler og genoptræning i mit liv det sidste halve år, vælger livet altså at give mig endnu en udfordring, dagen inden jeg skulle være rejst til Paris. Lørdag d. 7 april cykler jeg hjemad, og da jeg fumler lidt med at fikse mit tørklæde, overser jeg en løs brusten på vejen. Jeg vælter og går egentlig i fuldstændig chok, da det værst tænkelige for mig jo, af gode grunde, ville være hvis mit brækkede ben skulle brækkes igen (læs her, hvis du ikke ved, hvad jeg mener). Jeg går i fuldstændig panik og får heldigvis hjælp til at få fat i min taske og ringet til mine forældre, da jeg godt kan mærke, den er ret så gal… Men ikke helt så gal, som da jeg brækkede benet (tak skæbne). Vi ender på riget og efter 10 timer, får jeg en såkaldt donjoy skinne på, da lægerne mener, jeg har delvist overrevet senen mellem lår og knæ.op

Jeg bliver sendt hjem (i meget lykkelig tilstand over, at jeg ikke skal opereres igen), men bliver så indkaldt til konsultation onsdag. Her synes lægerne, at det er for risky ikke at operere mig, da jeg fortsat er ekstremt hævet om knæet… Så min verden bryder lidt sammen, men der er jo ikke noget at gøre, så jeg bliver indlagt og bliver opereret. Heldigvis en LANGT rarere oplevelse end sidst, hvor jeg fastede i 3 døgn på ekstremer af smertestillende, før jeg blev opereret. Det viser sig så efter operationen, at der ikke var noget galt med min sene, så jeg har nu endnu et kæmpe ar – uden grund!! Arghh. Det kunne jeg fandme godt have undværet. Lægerne finder derimod et lille brud helt øverst på mit skinneben, en lille revne, som skal have samme behandling – omkring 6 uger i skinne, som skal løsnes gradvist, så benet kan bøjes mere og mere, som bruddet heler. Nu har jeg dog været sengeliggende i 9 dage, da operationen har givet mig endnu flere smerter end jeg havde før, og arret skal holdes i fuldstændig ro. Skinnen gør, at jeg lige pt ikke kan bøje benet, så jeg kan ikke engang komme ind i og sidde i en bil – kun på tværs af bagsæderne… Jeg kan nærmest ikke andet end at grine af, hvor pokkers uheldigt et menneske kan være. Altså forfanden. Jeg har sgu grædt nok tårer over dette defekte ben… Men jeg håber alligevel, I vil sende lidt tanker og god vind imod mig og mit ben! Der er stadig risiko for, at det ikke gror sammen af sig selv, så endnu en operation er ikke udelukket… Men det vil jeg godt nok gøre alt for at undgå.

Processed with VSCO with b1 preset

Så min Paris tur i påsken og mit gymnasies galla i morgen bliver det ikke til i år. Det synes jeg helt ærligt, jeg havde fortjent efter at have brugt næsten hele 2.g ind til videre på at være begrænset i forhold til alting! Jeg nåede lige akkurat at være i stand til at cykle, tage i byen osv i et par uger max efter al min genoptræning, inden dette skete haha. Så ja… Det har sgu ikke været mit år. Jeg satser godt nok på, at mit 3.g år bliver mere succesfuldt!

Det hele er lidt tungt pt, så I forstår forhåbentlig også, at bloggen nok vil blive påvirket. Håber og satser på, at I har haft en langt bedre påske end mig haha <3

Kys

quiet weekend

jaaa

I morgen har jeg terminsprøve i matematik, hvilket gør at denne weekend har været fokuseret på at læse op. Jeg er virkelig typen, der i flere uger går og bekymrer mig om afleveringer eller prøver, der ligger langt væk. Jeg er også typen der beslutter, at hvis jeg har en prøve mandag, kan jeg i hvert fald ikke have planer i weekenden. Som det gode vejr ramte os igår, ville jeg godt nok ønske, at jeg kunne give mig selv den frihed at gå en tur og drikke en kop kaffe, men min samvittighed er på det punkt meget sårbart. Jeg bliver meget hurtigt skuffet over mig selv og sur på mig selv over at slappe af fx, når jeg ved, jeg kunne lave noget mere produktivt. Så derfor ender jeg typisk meget udmattet efter 5 skoledage, og må lade op hele weekenden. Jeg ville virkelig ønske, at jeg bare kunne sige til mig selv, at det hele nok skulle gå godt, og at jeg skal tage tingene en dag ad gangen – kender I det?

Lidt søndagstanker herfra! Nu vil jeg gå tilbage til mine matematik øvesæt… 😉

xx, Alma

dressing room outfit

ikke-navngivet-2 img_1267

Et lille outfit fra min tur i Zara igår, hvor jeg bla. købte overstående skjorte! Udover den gjorde jeg mig også 4 andre køb, som jeg glæder mig til at vise jer. Udover skjorten har jeg bukser fra BikBok, sko fra Ganni (20% rabat lige nu!) og taske fra Noella på. Et meget simpelt outfit, men godt til både hverdag og fest! I dag har jeg været nede i fitness world og træne for første gang i godt 6 måneder (!) – altså siden jeg brækkede benet. Det var sindssygt rart at komme derned igen, og få trænet det jeg rent faktisk kan træne lige pt.

Hvad har I brugt jeres søndag på? <3

xx, Alma

Indeholder affilliate link

Older posts